Formanden :
Formandens beretning 2009/10 KH
Beretningen er tredelt i formands-senior- og ungdomsberetning.
Sæsonen 2009/10 blev året, hvor KH ud fra et solidt fundament blomstrede på mange områder. Denne opblomstring kulminerede mandag den 3. maj for to dage siden, hvor KH på Fyns Håndbold Forbunds repræsentantskabsmøde fik overrakt hædersprisen som ”Året fynske Børnehåndboldklub” 2009/10.
Med hæderen fulgte et gavekort på 2000 kr til Tress, og en træneraften sammen med ungdomslandsholdets træner Claus Hansen.
Indstillingen:
Årets Børnehåndboldklub 2010
Kerteminde Håndboldklub (KH)
År 2009/10 blev året, hvor interessen for børnehåndbold eksploderede i KH.
Klubben har nu 110 spillere under 12 år ligeligt fordelt på drenge og piger. En vækst på knap 20%, men mere en vækst i trivsel og gode håndboldoplevelser. Det skal være et must, at gå til håndbold i Kerteminde.
Den eksplosive udvikling er især sket inden for en bedre og mere kvalificeret træning og ved en masse trivselsfremmende tiltag.
En række eksempler i det forløbne år.
· KH arrangerer strandhåndboldstævne
· KH arrangerer håndboldskole nu med venteliste
· KH deltog i håndboldkaravanen sammen med Kerteminde Skole
· Klubbens børnetrænere er et mix af voksne og unge KH’ere. Flere ildsjæle.
· Klubben deltager i stævner, et par hold i træningslejre, de ældste i camp.
· Deltaget i FHF’s turneringer. Flere hold er pludselig i top resultatmæssigt på Fyn
· Holdene laver forældremøder
· Børneafdelingen har netop for første gang i KH’s historie været vært for et u-10 og u-12 weekendstævne med 70 deltagende hold med masser af aktiviteter ud over håndboldkampene. (Bent Nygaard som træner for et KH hold og Thomas Kristensen TV2 som dommer og meget mere.) Et stævne, hvor forældre har været meget aktive omkring afviklingen af stævnet.
Det er igen in at deltage i børnehåndbold i Kerteminde
Men det er ikke kun børneafdelingen, der har blomstret. Henrik kommer ind på flere konkrete tiltag senere
Seniorafdelingen har stor bredde, mens ungdommen har været svære at samle til hold i alle rækker, som er et af klubbens mål.
Træningstid er problematisk. Vi kunne bruge mere tid og på bedre tidspunkter.
Vi forsøgte os i Drigstrup, men da harpiks var forbudt blev det kun til to træningsgange.
Vi lander igen i år på samme antal træningstimer som sidste år. KB ønskede ikke som frygtet, at blande sig i kampen om træningstider i hverdagen.
En ny hal er vist udsat på ubestemt tid, men vi har fået gode og pæne vilkår i den ombyggede nye hal.
Vi må stadig afvikle mange kampe i løbet af ugen, hvilket går ud over mange holds træningstider.
Tilskuermæssigt har vi haft pæn opbakning til de bedste holds kampe, og vore stærke børnehold har jo masser af entusiasme, medleven og opbakning blandt familie og venner.
Cafeteriet er stadig ikke velbesøgt, men vi får en god behandling ved arrangementer. Det var vigtigt, at der kom gang i cafeteriet igen, i stedet for en automat.
Kommunens medlemstilskud er formindsket noget. Kravet om timebetaling for halleje fik vi fjernet fra kommunens nedskæringer i efteråret. Lidt overraskende, og vi ved stadig ikke om, det var vores kraftige indsigelse med læserbreve osv, der gjorde udslaget.
Vi kommer ud med et mindre underskud i år, sponsorbidraget blev noget mindre, grundet Jens Pedersens konkurs. Til gengæld har vi øget indtægterne, ved blandt andet et overskudsgivende børnestævne. Figurerer først på næste års regnskab, så underskuddet i år er ikke alarmerende.
Vi har valgt at fortsætte med ”Det røde program” i en ny indpakning. Lidt tyndere og kun til medlemmer, annoncører og interessenter.
Hjemmesiden har overtaget mange af programmets funktioner.
Den er kommet i ny lay-out i år, og fungerer bedre og bedre fra dag til dag.
Den skulle gerne blive vores talerør udadtil fremover.
Pressemæssigt har KH været meget omtalt, alt fra arrangementer til referater. KH er en meget synlig medspiller i kulturlivet i Kerteminde.
KH’s mange positive initiativer
Strandhåndbold. Et kanonarrangement sidste år, Danmarks største, med gentagelse i år lørdag d. 19. juni på stranden. I år med finalestævne.
Thomas, Peter, Gitte, samt mange andre, vel omkring 80 frivillige var med til at gøre dagen til en stor KH dag. En dag, der bliver rost i brede kredse.
Der lægges mange frivillige arbejdstimer. Enkelte tager fridage osv, for at løfte sådan et arrangement, og her er der ikke megen støtte fra kommunal side. Køre mål mm.
Håndboldskole blev afviklet i første uge af sommerferien med Signe og Gitte som arrangører med spændende tiltag med overnatning. Der var en meget positiv og opløftet stemning blandt vore børn. Skolen er også i år fuldtegnet.
Julestævne og afslutningsfest. Igen med god opbakning. Peter var den store festarrangør. Vigtigt at kunne mødes på anden vis og feste, drikke mener nogle, men det er under ordnede forhold, så det kan vi sagtens lægge navn til.
Sidste år ærgrede jeg mig over, at de lidt ældre spillere ikke deltog, men der var pænt fremmøde i år.
Sportmaster Samarbejdspartner på andet år. Et positivt samarbejde, og 20% i fast rabat for alle medlemmer, der bare skal fortælle, at de er medlem i KH
Fremtiden.
Få mennesker trækker et stort læs i KH. Især enkelte folk i bestyrelsen.
Vi kan stadig bruge flere. Og jeg har nævnt det flere gange, at I skal passe på, at opgaverne ikke bliver for store. Det giver måske en stor glæde at se noget lykkes, men vi skal også nå dagligdagen.
Det undrer måske nogen, at jeg ikke har nævnt årets store succes under året, der gik. Men klubåret går kun til 1. april.
Børnestævnet, Dydensborg Taxi cup blev en gigantisk succes med masser af roser fra 70 deltagende hold.
5 ildsjæle satte sig for at lave et stævne, som virkelig satte Kerteminde på landkortet.
De 5 har ikke fået armene ned endnu, og de fortsætter heldigvis gerne til næste år. En stor klapsalve til Henrik, John, Gitte, Michael og Charlotte og alle deres hjælpere.
Lene Martinussen kæmper en hård kamp for at få hjælpere til hal-arrangementer.
Tak til Lene, med håbet om, at hun fortsætter. Det er en del af klubbens indtægter, at hjælpe ved arrangementer.
Halklubbernes samvirke og OK benzin giver et pænt beløb, og Poul Boisens salg af reklameskilte i hallen giver også et pænt bidrag.
Årets pokaler
Børne/Ungdomstræner. John Jäger
Dame senior. Camilla Brødsgård
Herre senior. Martin Hansen
Aktivist Joachim Dørr
KH’er. Gitte Løgstrup
Tak til Aktivitetsudvalget med Anna, Anne Marie, Kjeld og Else og allerforrest Willy, der med sin inciterende KH- støtte har skaffet herrerne et par point ekstra.
En tak til alle vore trænere og holdledere og ikke mindst til en meget aktivt arbejdende bestyrelse.
Jeg synes måske nok, at vi trækker for hårdt på enkelte medlemmer, og kunne godt bruge et par stykker mere uden for bestyrelsen.
Sponsor repræsentanten er endnu ikke fundet.
I bestyrelsen er mange jobs uddelegeret, og jeg fornemmer en meget stor ansvarlighed fra de enkelte medlemmers side, så formanden laver stadig klart mindst.
Til sidst tak for et godt samarbejde i en behagelig atmosfære sammen med en række entusiastiske KH folk.
En klub i udvikling, og det forpligter.
5.5.2010
Kai Holm
Seniorformanden :
Det er blevet tid til at gøre status for en sæson, der sportsligt set har været meget positiv
Dameafdelingen:
Old Girls har i år spillet sammen med Munkebo og det har fungeret godt med sejre til følge.
Dameafdelingen har de senere år været i fremgang og det kulminerede i år da vi på tidspunkter var over 30 til træning.
2. damer havde en flot sæson og var det ikke for skadesproblemer var 2. halvdel af sæsonen nok endt uden nederlag.
1. damer blev i år ledet af
Efter at have kval. Sig til serie 1. opspil før jul skulle der kæmpes for at blive i serie 1 i nnæste sæson og heldigvis lykkes det efter en hård ½ sæson pga. skader ved vitale spillere, men de andre rykkede tættere sammen og der blev vist flot håndbold til sidst som også gav en semifinale i Fynske cup.
Næste sæson trænes 1. damer af Thomas igen og 2 damer for glæde af den tidligere 1.holdstræner
Herre afdelingen har i år fået stor tilgang af de unge spillere som der er blevet skreget i lang tid.
Det blev i år kun til 2 herre hold og 1 old boys hold desværre, men ingen havde lyst til at stable et 3. hold på benene, så det blev lidt smalt i år.
Old boys fik startede nogle af de gamle kæmper op igen og har haft en fin sæson
2. herre klarede igen i år skærene i serie 1. selvom det holdt hårdt og tager en sæson mere der.
1. Herre har spillet en meget fin sæson som resulterede i opspilskampe til 3. div, men i de kampe var TVIS for stærke desværre så vi tager en sæson mere i fyns bedste række.
Trænere næste år bliver :
Vi har i år prøvet at få skabt en fælles social klub og det synes jeg er lykkes med Julefrokost, fidus, fastelavns og afslutningsfester hvor det bliver flere og flere som deltager.
Det virker at såvel unge som gamle synes at KH er et godt sted at komme i sin fritid og det er vel det der er planen med en brede klub
Til sidst vil jeg takke trænere, spillere, holdledere, massører , Aktivitetsudvalget, seniorudvalget samt Bestyrelsen for godt samarbejde.
Tak for ordet.
Peter Due
Sæson 2009-2010 i KH´s ungdomsafdeling.
Sæsonen 2009-2010 i ungdomsafdelingen startede desværre lidt kaotisk. Ikke alle træneraftaler var på plads og nogle trænere trådte til med få dages varsel. På baggrund af det og stor konkurrence fra fodbolden, blev flere af vores hold meldt til i en række lavere end de måske burde. Bl. a. derfor vandt begge vores U-16 hold deres B-rækker før jul. Absolut glædeligt, - og pladsen i A-rækken efter jul til de to hold var et bedre match.
Efter jul var der mange ting der pludselig lykkedes for vores hold, og det endte som bekendt med at blive en af de bedste sæsoner for klubbens ungdomshold nogensinde.
Jeg skal ikke nævne alle placeringerne her, men blot konstatere at alle hold gjorde en god indsats. Dog vil jeg ikke undlade at nævne 5 hold som nåede særligt flotte placeringer.
U-16 drengene sluttede øverst i tabellen i deres kreds i A-rækken.
U-12 drengene vandt deres kreds i B-rækken og efterfølgende titlen som bedste fynske hold i B-rækken.
U-12 pigerne havde inden sidste kamp muligheden for at vinde Elite rækken. Heldet og kræfterne svigtede dem desværre, men det skal ikke spolere glæden og stoltheden over at vi her i klubben har Fyns tredje bedste U-12 pige hold.
U-10 pigerne gik meget frem i løbet af sæsonen, og de sluttede ubesejret i deres kreds i B-rækken, og nåede i finalen ved FM for U-10 hold. En flot præstation, der sammen med et hidtil uset højt aktivitetsniveau for u-10 pigerne indbragte John Jäger titlen som årets ungdomstræner. Fuldt fortjent og stort tillykke herfra til John.
Endelig havde jeg den store fornøjelse sammen med Jørgen Hansen at stå i spidsen for KH´s u-10 drenge som sluttede som nr. 1 i den bedste fynske række. De fire bedst placerede hold skulle afgøre FM i mellem sig, og efter semifinale og finale der begge blev vundet med kun et mål hver, blev KH´s u-10 drenge kåret til Fyns bedste.
Resultatmæssigt blev den forgangne sæson altså en af de allerbedste(hvis ikke den bedste) nogensinde. Sæsonen sluttede med vores store børnehåndboldstævne Dydensborg Taxi Cup, som forløb absolut tilfredsstillende, og ser ud til at give et ganske pænt overskud.
Et overskud som vil gøre det muligt at gøre nogle tiltag som forhåbentlig vil komme vores ungdomsspillere til gode i form af oplevelser til børnene og forhåbentlig bedre uddannelse til vores ungdomstrænere. Alt sammen tiltag som vi skal i gang med at planlægge i bestyrelsen og forhåbentlig i et kommende ungdomsudvalg. Et sådant ungdomsudvalg er efter min overbevisning en nødvendighed, hvis vi skal sikre bedre vilkår for børnene og deres trænere, så vi er i stand til at følge op på denne sæsons gode resultater.
Alt i alt grund til optimisme, men der skal bruges flere frivillige til at løfte opgaven og forældrene skal yde en endnu større indsats.
Til sidst vil jeg takke vores ungdomstrænere for det kæmpe arbejde, der er blevet ydet i løbet af sæsonen.
Uden jer ingen fremtid i KH.
Henrik Petersen
Ungdomsansvarlig



