U-10 Piger med flotte resultater
”U/10 – en halv succeshistorie”
Nu skal I høre en succeshistorie om Kerteminde Håndboldklub. Ja, i hvert fald en halv succeshistorie. Og du kan være med til at gøre det til en hel succeshistorie.
For fem måneder siden stod vi seks mennesker i Drigstrup Hallen til træning for første gang. I årgangen U/10 piger. Fire piger. Den nye træner – og hans kone.
Næste gang træning var bedre. Der stod vi også seks mennesker. Men denne gang var der fem piger. Og den nye træner. Hans kone var ikke med denne gang.
Kunne det på nogen måde blive til et hold? Det lignende ærlig talt ikke noget, der ville ende godt. Men det er gået godt. Det er ved at blive rigtig-rigtig godt, faktisk.
Der er nu 15 piger. Og hele to hold. Et B-hold og et C-hold. Eller: Et førstehold og et andethold. Og vi er blevet SÅ meget bedre. Mest pigerne. Men også trænerne.
Efter nytår begyndte vores B-hold at spille med i en løbende turnering. Halvdelen af den turnering er gået nu. Så vi kan gøre lidt status. Og status ser nu sådan ud:
| ||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Stillingen i U-10 Pige B - 2. halvs., Pulje 02 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Vi er meget stolte. På pigernes vegne. Der er sket meget. Siden den første træning med fire piger. Vi har endda også vundet et B-stævne i Bjerringbro. Og et andet i SUS.
Og ja, der kan da ske meget fra nu af. Vi kan såmænd risikere at tabe alle kampene fra nu af. Men vi vil stadig være stolte over vores piger. En halv succes-historie for KH.
Hvordan bliver den så en hel succes-historie? Jo, vi får det fastholdt. Vi holder fast i en god og stabil og årgang for U/10-piger i Kerteminde, som fortsætter med håndbold.
Og her kan du hjælpe! Kender du flere? Din datter, dit barnebarn, genboens datter. Vi har plads til alle, der har lyst til at prøve. Kom og vær med. Vi har plads til flere endnu.
Med venlig hilsen
John Jäger & Marie-Louise Brovall Jäger
PS: Ja, og så skader det sandelig heller ikke, at pigerne kan se deres jævnaldrende drenge gøre det så flot i A-rækken! Eller at de kan se ”de store piger” i U/12 gøre det fantastisk i eliterækken!
PPS: Den største ros pigerne har fået? Jo, vi var til et B-stævne, hvor vi vandt en kamp, og hvor der kom en mor hen og spurgte, hvorfor vi ikke tilmeldte os A-rækken… Jeg kiggede ind på banen og konstaterede, at vi havde 2 fra 2001 (som er et år for ungt til U/10), 2 fra 2000 (hvoraf den ene begyndte for fire måneder siden) og to fra 1999 (hvoraf den ene begyndte for fire måneder siden) på banen.


