Ind- og udmeldelse/kontingent mv.

Ny spiller - indmeldelse

Hvis du gerne vil starte med at spille håndbold i KH, skal du kontakte træneren for holdet og aftale et par prøvetræninger. Du kan se alle vores hold i holdoversigten.


Når du forhåbentlig beslutter dig for at blive medlem, skal du klikke på "Tilmelding" i øverste højre hjørne her på hjemmesiden og udfylde oplysningerne. Du kan også finde tilmelding til det enkelte hold på holdets side i holdoversigten.

Herefter modtager holdets træner og Kerteminde Håndboldklubs administrator information om dig og du oprettes på holdet via Holdsport.

Du vil automatisk få kontingentopkrævning og kan efter betaling deltage på holdet.

Hvis du er under 18 år, skal det være en voksen, der tilmelder dig – og betaler tilmeldingen med et kreditkort.

Vi modtager Dankort/Visa og mobilepay. Har du ikke et kreditkort, eller er der helt ekstraordinære grunde til at du ønsker at betale via bankoverførsel, skal du rette henvendelse til Bestyrelsen via info@kerteminde-hk.dk

Udmeldelse

Hvis du ikke ønsker at være medlem af Kerteminde Håndboldklub mere, så er det vigtigt, at du sender en mail til kassereren herom. Du skal huske, at skrive at du skal meldes ud af KH og skrive det navn, som du har oprettet profilen med i KH.

Send en mail til info@kerteminde-hk.dk, hvor du skriver udmeldelse i emnefeltet. Hvis du ønsker at udmelde dig i indeværende sæson, så refunderes indbetalt kontingent ikke. 


Hvis du ikke melder dig ud, så vil der automatisk ske et træk på dit betalingskort, når den nye sæson påbegynder. I forbindelse med din første betaling godkender du, at Kerteminde Håndboldklub fremover må trække pengene på din konto via dit betalingskort, indtil du enten ændrer dit medlemskab eller melder dig ud af Kerteminde Håndboldklub.

Kontingent

Under hvert hold i holdoversigten kan du se kontingentet for det pågældende hold. 


Kontingentet dækker langt fra alle klubbens udgifter til almindelig drift, f.eks. halleje, trænertøj, materialer, turneringsomkostninger, dommere etc.


Det er derfor nødvendigt, at alle medlemmer/forældre giver en hjælpende hånd, når klubben indkalder dig som hjælper til f.eks. cafévagter og andre arrangementer, som klubben kan tjene penge på.

Kontingent opkræves og betales via holdsport.

Børneattester

Kerteminde Håndboldklub indhenter naturligvis de lovpligtige børneattester, når der tilknyttes nye trænere, instruktører, ledere mv., som skal have direkte og vedvarende kontakt med børn under 15 år.

Bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer og andre, som ikke har direkte kontakt med børn under 15 år i det daglige idrætsarbejde, er ikke omfattet af loven om børneattester.